Sidste uge var vild. På den gode måde. Jeg afsluttede min uddannelse som Spirituel Mentor. Og er nu den lykkelige ejer af Det Smukkeste Certifikat, som kun Christine Eilvig kan skabe det.

Jeg synes mit navn klæder guldet og den æstetiske ramme. Og er helt tilfreds med, at jeg fik skiftet Olsen ud med Kaaber. Det klinger bedre.

IMG_3578

Jeg fik lov til at lege på den Den Røde Løber, mens ”pressen” tog billeder af mig. Den del af festen kunne jeg næsten ikke rumme. Med et fingerknips transformerede jeg mig til ”Charlotte 10 år fra Havretoften”. Uinteressant. Kedelig. Ordinær. Uinspirerende.

Jeg mærkede tydeligt, at det ikke var for mig, at shine på Den Røde Løber. Jeg forsøgte, men kan se på mit stive smil, at jeg ikke kan eje den røde løber. Endnu.

charlotte

Jeg øver mig. Dagligt. I at turde indtage “scenen” og min storhed. Stå frem med den jeg er og det jeg tror på. Uden at dømme mig selv ude.

Den Lille Del af mig var bange for den Røde Løber, mens den Store Del af mig elskede hvert et minut og prøvede at finde modet til også at udtale sig i en mikrofon. Min Lille Del vandt kampen. Den havde den stærkeste energi. Jeg turde ikke sige noget. Den aften.

Da Christine overrakte certifikaterne bad hun os om, hver i sær, at certificere os selv. For det er dybest set det eneste vi kan. Det betød, at jeg skulle anerkende mig selv for den jeg er. Og det jeg står for. Det kunne jeg ikke den dag.

Jeg kan i dag. En uge efter. I dag har jeg certificeret mig selv i livet.

Jeg holder fanen højt for, at vi hver i sær øver os i at eje vores version af en scene.  At vi tør blive set for de fantastiske mennesker, vi hver i sær er. At vi holder op med at gøre os selv små. Heller ikke for at andre kan føle sig store. Vi skal lære at se vores egen storhed. Ligesom vi kan se den i de mennesker vi beundrer.

Den stærkeste energi vinder altid. Det er et faktum. Derfor skal vi lade den stærkeste historie komme fra den Store Del af os. Den skal vi fodre – dagligt – med de bedste argumenter og kærligste visioner for vores liv. Vi skal ikke tale os selv ned, men op.

Når vi lader vores lys skinne, inspirerer vi andre mennesker at gøre det samme. Det synes jeg er så utroligt smukt.

Categories:

Tags:

No responses yet

  1. Hvor er det fint skrevet Charlotte. Du er god til at sætte ord på det, som mange andre også føler – inklusiv undertegnet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *