I torsdags holdt jeg foredrag på en café propfyldt med kvinder. Det var en skøn aften. Kombinationen af bobler, hygge, lækker mad og foredrag, der rusker op i indgroede tankemønstre viste sig at være en stor succes.

Charlotte Egemar Kaaber

Kvinder har brug for at høre det. Igen og igen. Vi har brug for at lære at NYDE før vi kan YDE. Det er svært, når vi er opdraget til det modsatte. Vi har lært, at vi skal tage os af andre. Sørge for at dem omkring os har det godt.

I mange år holdt jeg fanen højt for at effektivisere arbejdsopgaverne herhjemme. Jeg anså det som min fornemmeste opgave at få alle praktiske opgaver overstået så hurtigt og effektivt som muligt, så vi kunne komme i gang med at hygge os og slappe af. Og helst inden kl. 20.00.

Charlotte Egemar KaaberUndervejs (for)dømte jeg alt og alle omkring mig, der ikke matchede min version af ”effektiv” og ”organiseret”. Selvfølgelig var jeg omgivet af 5 mennesker, der repræsenterede ord som dyne, hygge, afslapning, langsomlighed, dovenskab, ugidelighed.

Alt sammen ting, jeg havde brug for at skrue op for i mit liv. Universet leverer læremestre i mange afskygninger, indtil vi forstår det.

Nu har jeg mærket på egen krop, at det er egoistisk IKKE at opfylde egne behov. Hvis vi mærker et behov og ikke tager hånd om det, så uddelegere vi det behov til vores omverden. Det bliver pludselig deres ansvar at opdage, hvad vi har behov for. For behovet forsvinder ikke. Det er der stadig.

Hvis jeg er træt, er det altså mit ansvar at sørge for en lur. Det er IKKE min mands ansvar at opdage det OG foreslå en lur. Hvad nu, hvis han ikke opdager mit behov? Så bliver jeg med statsgaranti vred på ham!

Når vi tager hånd om egne behov, INDEN vi gør de praktiske ting og INDEN vi gør noget for andre, bliver vores energi meget højere. Vi genfinder balancen, roen og overskuddet.

Vi får nye kræfter til at gøre de praktiske ting. Og vi giver til andre fra OVERSKUD, i stedet for fra underskud og en følelse af at være drænet.

Det er aldrig rart, at modtage noget fra et menneske, der er drænet. Det giver modtageren skyldfølelse.

Når vi tager os godt af os selv, bliver vi juicy, levende, nærværende og meget mere livsglade.

 

 

 

Categories:

No responses yet

  1. Reblogged this on Reflexion and commented:
    Min krop finder ikke ro til at arbejde hjemme i dag. Jeg vil ud, og mærke solens glade stråler på mit ansigt, og være sammen med andre mennesker. Når først det er gjort, får jeg ro i sjæl og krop, så jeg kan koncentrere mig om de (lidt mindre interessante) opgaver, som ligger på mit bord. Glor og venter. Imens jeg går i ring, og får lavet så absolut ingenting.

    Jeg har trukket stikket ud af min pc, og plugget det i kontakten i husets aktivitetsrum – mit køkken. I håb om, at det giver grobund for udført arbejde. Kaffen er lavet, så nu trækker jeg mig tilbage for en stund, til pladsen i solen, og vender tilbage med solbatterierne godt opladet (håber jeg!).

    Med stærk henvisning til bloggen nedenfor:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *