JudgementI mange år sad jeg fast i situationer jeg ikke kunne lide, fordi frygten for ikke at være vellidt kontrollerede mit liv. Jeg var styret af angsten for andre menneskers meninger og dom.

Derfor forsøgte jeg at kontrollere, hvad andre tænkte om mig, gennem det jeg gjorde og sagde. Handlede som jeg enten troede eller vidste andre ville have mig til. Ofte var mit eneste formål at opnå deres anerkendelse.

De fleste af mine vågne timer brugte jeg over i andre mennesker. I et desperat forsøg på at regne ud, hvad de forventede jeg nu skulle gøre, så jeg ikke kunne blive dømt ude.

Når jeg fik den respons jeg havde brug for, følte jeg mig som et fantastisk menneske. Anerkendt, vigtig og værdifuld. Men responderede folk ikke på ”den rigtige” måde, dømte jeg dem øjeblikkeligt.

Udadtil var jeg indigneret og forurettet. Indadtil følte jeg mig uelsket, udstødt og misforstået. For anerkendelse var min drivkraft. Både fra mine nære relationer, men også fra andre mennesker generelt. Det drænede mig. Og blev med tiden en umulig opgave at løfte.

Jeg ønsker stadig, at alle kan lide mig, men det styrer ikke længere mit liv. Nu forstår jeg, at jeg ikke kan styre eller påvirke, hvad andre tænker om mig. De vil mene noget, uanset hvad jeg gør. Sådan er det bare. Det har jeg accepteret.

Når jeg handler eller taler – i integritet og fra et kærligt og åbent hjerte – så har jeg fundet fred med, at andre kan være uenige med mig og det jeg gør. Det må de gerne være. Jeg rummer uenigheden. Det eneste jeg kan styre er min reaktion på andres meninger om mig. Det er mit ansvar. 100%. 

Jeg spilder ikke længere min tid på forklaringer, for folk hører alligevel kun det, de vil høre. Jeg retfærdiggør ikke længere mit liv, men koncentrerer mig udelukkende om at trives, vokse og gøre ting, som gør mig glad. Hvis mennesker vil lade sig inspirere af det, er det skønt. Men jeg laver ikke længere om på mig selv, for at få andres accept.

Vores vigtigste opgave i livet går ud på at lære at elske os selv ubetinget. Acceptere os selv som vi er. Jo bedre vi bliver til det, jo mere kærlighed har vi at give til vores relationer. Og jo mindre betydning får andres mening om os. Bebrejdelserne fra os selv og fra andre holder op.

For i virkeligheden spejler vores omverdenen jo blot de sider af os, som vi stadig har brug for at få kigget på og healet. Når vi er klar.

Kærligst,

Charlotte

Categories:

No responses yet

  1. Hej Charlotte. Tusinde tak for denne her. Jeg er lige netop i den sit. du beskriver du var i her. Håber jeg hen af vejen kan lære det samme, hen af vejen. Rigtig dejlig søndag til dig Knus Lene Levin

    Date: Sun, 11 Aug 2013 05:45:57 +0000 To: lenelevin@hotmail.com

    • Hej Lene,
      Velbekomme – jeg er glad for min blog i dag kunne inspirere dig. Øv dig ved at tage bitte små skridt, så skal det nok komme hen ad vejen. Også en skøn dag til dig Lene. Kærligst C.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *