Glad Charlotte

I dag blev så dagen, hvor min (lange) status-opdaterings-inspiration på Facebook endte som et blog-indlæg.
————-
Du har haft en hel fantastisk weekend med veninderne og vender glad og opløftet næsen hjem. Hjemme igen mærker du tydeligt, at din kæreste ikke er helt så begejstret for din weekend, som du er. Ikke at han/hun ikke under dig hyggen. Slet ikke.

Ordene bliver ikke udtalt, men energien emmer af, at nu er det på sin plads, og forventet, at du fluks kommer på banen og bidrager herhjemme. Som kompensation for din nydelsesfulde weekend. Det er da det mindste man kan forvente af dig.

Glæden over din skønne weekend daler øjeblikkeligt. Dit indre er splittet. Hvis du skal være tro mod dig selv, så er en lur på sofaen det eneste, du har brug for. Men du tør ikke lytte. At frygt for konsekvenserne. Så du lader den dårlige samvittighed tale. Den overbeviser dig om, at du er nødt til at bage boller og lave familiens livretter. Du bliver nødt til at kompensere for den nydelse du har tilladt dig at lukke ind i dit liv.

Din kæreste spejler din dårlige samvittighed. Inderst inde føler du ikke, at det er i orden. At du har prioriteret dig selv. At du har hygget dig SÅ meget. Du kunne godt have skruet lidt ned for al den nydelse! Hvad kan SÅ meget nydelse ikke føre med sig? Det tager jo overhånd. Vi har jo ting vi skal passe! Først og fremmes.

Hvad vil der ske, hvis vi alle sammen begynder at nyde mere end vi yder? Vil vores familier falde fra hinanden? Vil børnene mis-trives? Blive fejl-ernæret? Mangle rent tøj? Vil græsset og hækken blive for høj? Og hvad tænker naboen så? Er vi nu stemplet som en samfundsmæssig fiasko?

Det er høje tid, at vi hjælper hinanden til at gøre det, vi hver i sær har brug for. I vores parforhold. I vores familier. I vores venskaber. Vi skal ikke kompensere for den nydelse vi har i vores liv. Tværtimod. Vi skal inspirere og hjælpe hinanden til hver i sær og sammen at skrue op for nydelsen i vores liv.

Når vi selv er i underskud på nydelses-kontoen dømmer vi de mennesker, der tillader sig selv nydelse. Særligt i vores parforhold. Det provokerer os, at se andre skrue helt op for nydelsen, når vi ikke under os selv det pusterum.

Vi skal give det til os selv, som vi bebrejder andre, at de gør. 

Categories:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *