Jeg kan klare mig selv. På alle måder. Jeg behøver ikke nogen. Og slet ikke en mand.

Jeg hader tanken om, at nogen skal bestemme over mig. Jeg nyder bevidstheden om, at jeg til enhver tid kan smutte, hvis min frihedstrang bliver indskrænket. Eller jeg føler den truet.

Jeg frygter at ende som min mor, som hele min barndom, har ladet sig forsørge af min far. Han giver hende lommepenge. Hvor ydmygende og ynkeligt er det lige.

Disse tanker og historier blev styrende for mit liv og for min måde at være i et parforhold på.

Min mor trives med den løsning, min far og hende har valgt. Men inde i mig opstod en stærk kontrast og et ønske om aldrig at byde mig selv den slags. – ”Tjen dine egne penge og gør dig uafhængig i dine forhold”  blev dikterende for mine beslutninger i mit liv. De blev min stærkeste motivation.

Jeg nåede mine mål. Tjente mange penge. Kunne klare mig selv. Og blev aldrig afhængig af en mand.

Jeg fik dog aldrig det parforhold jeg drømte om. Det undrede mig virkelig, da jeg selv syntes, jeg var mega funky.

Først nu forstår jeg, at det kærlige og nærende forhold og min indstilling ikke kan forenes. Jeg forstår nu, at det er mit Ego og Den Lille Del Af Mig, der var lykkes med at overbevise mig om, at lykken er: Klar dig selv og gør dig uafhængig.

Lykken var ikke der. Den gjorde mig ensom, kritisk og fordømmende. Jeg drømte om en følelse af dybt nærvær, rummelighed og kærlig omsorg. At være tæt forbundet.

Den Store Del Af Mig mærker nu tydeligt, at mine relationer, både til min mand, men også til andre bliver mere og mere kærlige og nærende i takt med, at jeg tør vise min sårbarhed. Sætte ord på mine følelser og ikke lytter til Det Lille Selv, der synger lange bange sange om, ikke at lade mennesker komme alt for tæt på.

Jeg mærker tydeligt, at min følelse af at have nærende og støttende relationer stiger proportionalt i takt med jeg åbner mit hjerte, deler ud af mig selv og bruger af mit heltemod for at turde vise Verden min sårbarhed.

Jo mere jeg tør give af mig selv fra mit sårbare indre, jo mere kærlighed og omsorg får jeg igen. Det giver mig så mange stjernestunder.

Kærligst,

Charlotte