Vi får ikke sagt fra. I øjeblikket. Selvom vi mærker, at det burde vi gøre. Vi lader det passere. Selv om oplevelsen bider sig fast, så tillader vi den, uden at stille op for os selv.

Vi bagatelliserer den, som ”det er ikke noget” ,”det er ikke så vigtigt”, ”det er lige meget”, ”hun får ret og jeg får fred”. Vi lyver om episodens betydning. Overfor os selv.

Måske oplever du det overfor din mor? Overfor dine børn? Din veninde? Din kæreste? Følelsen er den samme, selvom kilden er en anden.

Særlige mennesker i vort liv kan vi have svært ved at sige fra overfor. Vi er bange for deres reaktion. For at de skal trække sig fra os. Skubbe os væk. Og lukke ned for deres kærlighed.

Vi smiler og fortsætter, selvom den konflikt vi ikke tør tage i det ydre, nu i stedet er startet i det indre.

Det bliver utrygt for alle involverede, når vi ikke kan regne med de svar vi får og giver. Der skal være kongruens mellem det vi tænker, føler og siger, hvis det skal føles godt.

For energien bag taler altid højere end sagte ord.

DET ER OK AT TAGE HÅND OM EGNE BEHOV OG SIGE FRA
Vores historie om, at vi ikke vil skuffe vores mor eller børn er ikke sand. De skal godt klare vores svar. Det handler om os.

Vi kan ikke håndtere de følelser der opstår indeni os, når vi er vidne til andres reaktion på vores svar.

Derfor vil vi ofte hellere underminere os selv og vores egne grænser, end vi vil stille op til andres.

Når du finder dig i ting eller går med til noget, der ikke er ok for dig, så taler din subtile energi højere end selve handlingen. Din mor mærker det. Dine børn mærker det.

Hver i sær konkluderer de noget om dig eller om sig selv. Uanset hvad de konkluderer, kommer det imellem jer.

Det er det ikke fordrende for et tæt, ærligt og kærligt forhold.

Charlotte Egemar kaaber

Derfor skal vi øve os i at stille ærligt op til os selv og sige fra på en Kort, Klar og Kærlig måde.

Uden at gøre andre forkerte.
Uden at forsvare eller forklare os.
Uden at ville (forsøge) at kontrollere andres reaktion, så den stemmer overens med vores forventninger.

Det er nemlig her den virkelige udfordring er; Vi bruger SÅ meget (spildt) energi på at undre os over andre menneskers opførsel og reaktion, når det eneste interessante spørgsmål i virkeligheden er: Hvad gør andres reaktion ved mig? Hvad får den mig til at føle? Hvordan spejler det der sker mig?

Det er dybt healende at bruge vores relationer på den måde.