Udtrykket ”Mind your own business” har fået en stærk betydning for mig. Jeg har oplevet, hvor meget det ødelægger vores livsglæde, hvis vi ikke konstant øver os i at praktisere At Passe Vores Egen Forretning.

Min lille historie tåler en gentagelse, da den forklarer så fint, hvorfor vi skal passe vores egen forretning:

Forstil dig en lang brostensbelagt gade. Fyldt med træer og små hyggelige butikker, der ligger tæt på hver side af vejen.

Du har en butik. Dine børn har en butik. Din mand har en butik. Alle du kender har hver deres butik.

Du bestemmer suverænt over din butik, indretningen, varesortimentet, pris-niveauet, facaden, hvordan vinduet skal pyntes. Ja selv åbningstiderne bestemmer du. Det samme gør de andre i deres butikker.

En dag står du og kigger ud af vinduet og får øje på din veninde, der er ved at male facaden på sin butik brun. Du er rystet. Du skynder dig ud af din butik og over til din venindes butik, hvor du forklarer hende, hvorfor hun ikke skal male sin facade brun. Den hvide facade er pænere.

Den virker mere imødekommende. Det er jo indlysende for enhver! Desuden bliver du deprimeret af at skulle kigge på en brun facade. Det ved hun jo også godt. Din veninde pakker den brune maling sammen.

Tilbage i din egen butik er roen ved at genfinde sig hos dig, indtil du får øje på din datters butik. Hun har sat et skilt i vinduet med lukket pga. Det Gode Vejr. Hun er taget til stranden. Du er dybt rystet. Drøner over til hendes butik for at kigge ind ad vinduerne. Gud hvor er der egentligt snavset og rodet! Måske gemmer hun sig? Hun har jo ting hun skal passe og hun kan jo ikke tjene penge, når hun ikke gider ha’ sin butik åben. Du er rystet og må finde hende.

Tilbage i din egen butik forsætter du med at pakke de nye varer ud, som du egentligt har glædet dig til at sætte op på hylderne, men frustrationen over din venindes og din datters butikker overskygger fuldstændig din glæde. Værst af alt, får du pludselig øje på de 4 fyldte turistbusser, der kører væk, mens nabo-butikkens ejer vinker glad. Det kunne havde været dig. Et giga salg. Men du var travl med at kigge ind ad vinduerne andre steder. Du så ikke muligheden.

Måske har du ikke en fysisk butik, men budskabet er det samme. Vi skal øve os i blot at passe vores egen butik. Vi behøver ikke mene noget om alle andres butikker. Blande os i vare-sortimentet.  Det er ikke vores opgave. Det er deres. Andre skal gøre deres erfaringer. Gode og dårlige. Vores erfaring er ikke nødvendigvis deres.

Vi skal trække vores projektioner og energi tilbage fra andre mennesker. Lade dem passe deres liv. På deres måde. Også vores mænd og børn. Selv om det er fristende at mene noget om ALT ved deres butikker. Så er de specialister i deres liv. Det er vi ikke. De skal gøre det, der er rigtigt for dem. Også selvom vi ikke er enige. Det er vores ansvar at rumme uenigheden. De skal ikke please os.

Når vi holder op med bruge vores energi på andre menneskers butikker får vi frigivet store mængder energi vi kan bruge til at skabe skønne ting i vores eget liv. Samtidig sætter vi andre fri til at gøre det, der er rigtigt for dem.

Spørg gerne dig selv i løbet af ugen. Er det min butik eller er det deres? Hvis det er deres giver du slip.