De fleste af os drømmer om alt muligt. Projekter vi gerne vil igangsætte. Ændringer vi gerne vil fortage. Men vi har ikke energi til at gøre noget ved tingene. Dagen. Ugerne. Månederne går. LIVET føles allerede fyldt op.

Det kan jeg ikke holde ud. Jeg VIL have energi til at gøre noget ved mine drømme. Det er dem, der giver mig champagne-bobler i maven.

Derfor besluttede jeg mig for at identificere den største Energidræber i mit liv: Mine relationer. De støjede. Jeg besluttede mig for at rydde op.

Jeg kiggede på, hvilke relationer der løftede og nærende mig. Hvor samværet var nydelsesfuldt og mødet autentisk.  Hvor vi delte ønsket om at vokse af vores udfordringer. Der skruede jeg op for samværet.

De relationer som stressede og drænede mig, eller hvor samværet bare skulle overstås, afsluttede jeg. Jeg forklarede kort, hvordan jeg havde det. Uden at gøre den anden forkert. Det var ekstremt svært. Jeg var bange og rystede. Men jeg gjorde det. Jeg stod det igennem, fordi jeg ønskede at høste frugterne af min oprydning.

Min større familie kiggede jeg på med andre øjne. Dem ville jeg jo fortsat gerne være sammen med. Også selvom det nærvær og den dybde  jeg ønsker i relationen ikke altid er tilstede.

Jeg minder mig selv om, at min familie har ret til at forvalte deres skaberkraft, som de vil. De må gerne beslutte sig for, kun at ville tage ansvar og dele af sig selv med 20-30% og have det godt med det. Det er deres valg. Det er bare ikke et match til mine ønsker. Og det er ok.

I samværet med min familie navigerer jeg hele tiden efter mine følelser. Skruer op og ned for frekvensen og længden af samværet. Øver mig i at holder fast i mig selv, så jeg ikke bliver trukket rundt i managen af mine følelser. Jeg trækker mig lidt, når jeg mærker, at jeg bliver irriteret eller jeg drejer samtalen over på et emne, der fungerer for mig.

Den energi jeg har fået frigivet ved at tage stilling til mine relationer. Rydde op i dem. Og finde en ny måde at være sammen på som fungerer for mig, har været massiv.

Der ligger ufattelige mængder energi til os, vi kan hive hjem, når vi lukker vores energimæssige huller. Det er ligesom en ledning med en stikkontakt i hver ende. Du klipper ledningen, så situationer og mennesker ikke længere kan dræne dig.

Den energi vi får frigivet kan vi kaste efter vores drømme. Når vi nærer vores drømme får vi endnu mere energi. Hvor meget større motivation har vi brug for?