Jeg skriver dette blog indlæg fra Kroatien. Fra et hus så langt ude In The Middle Of Nowhere, at vi troede vi var kørt forkert. Asfalt blev til grus. Vej til noget, der mere præcis beskrevet, mindede om en gangsti, for mennesker med stærke ankler, der synes huller i underlaget er sjovt og ufordrende.

Grene der rammer bilen og stejle, skræmmende skrænter, der får mig til at frygte, hvad vi skal gøre, hvis vi møder en anden bil og må trække ud til siden. Dette er nemlig i min optik ikke muligt!

Pludselig stopper vejen. Kører vi videre vil vi ende i havet. Vi er fremme i vores bugt. Jeg får øje på den lille sti, jeg kan genkende fra billederne på nettet.

Jeg føler mig en anelse åndet med højhælede sandaler, smarte solbriller, skuldertaske i albueleddet og en rød kuffert med hjul, som jeg ihærdigt forsøger at slæbe efter mig på en elegant måde.

Jeg vil nøjes med at nævne, at stien IKKE er til højhælede sandaler ELLER kuffert med hjul. Men man kan vel altid gøre sit bedste for at ankomme med stil, tænker jeg. Ik’?

Udsigten fra husets terrasser er fantastisk. Min sjæl jubler. Havudsigt til jeg ikke orker mere. Alt er godt, indtil vi opdager, at huset kun har 12V. Jégwan spørger om det stod i beskrivelsen. Ærligt må jeg svare, at den slags detaljer beskæftiger jeg mig slet ikke med. Jeg læser ikke (kan ikke se) den slags.

Jeg synes at ane, at han ser lidt træt ud, da han ser på mig, men mooon ikke, det er indbildning. Ingen 220V til at lade vores elskede gadgets op. Det er da til at grine af. Hvis vi vil på nettet, må vi tage ind til byen på café.

Først blev jeg presset over ikke at være opladet, tuned in og on-line, men samtidig mærkede jeg en fnisende fræk lettelse. En hel legitim grund til AT LAVE INGENTING. Overhovedet. Simple Living. En fantastisk følelse af frihed. Go with the flow. Gør det du har lyst til. Når du har lyst. Du kan intet andet. Det er okay Charlotte. Der er ingen der opdager det. Og du bliver ikke straffet for din dovenskab.

Jeg dyrker yoga i vandkanten, læser bøger, spiser skøn og sund mad ,drikker god rødvin, reflekterer dybt over livets store spørgsmål og giver mig selv tid til at dyrke langsomligheden. Tillader mig selv IKKE at effektivere og optimere på måden, jeg bruger min tid. Jeg tillader mig selv at ”spilde” tiden på ingenting.

Det føles virkeligt godt og nærende at have masser af tid. Tid til at være langsom. Gå på opdagelse i olivenlunden bag huset. Bare fordi. Bruge timer på at file negle og plukke øjenbryn. Bare fordi. Gå rundt på grunden og kigge på blomster og træer. Bare fordi.

Jeg elsker følelsen af bare fordi…….. Jeg mærker mig selv på en helt ny måde.

Når jeg kommer hjem vil jeg indføre disse lufthuller i vores familieliv til Bare Fordi. I længere tid ad gangen. Jeg tror på, at når roen indfinder sig, så kan den guddommelige inspiration fra noget, der er meget større end dig selv få adgang til dig. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at åbne mig op, for det der er på vej til mig.