Jeg har beskæftiget mig med personlig udvikling i mere end ti år. Jeg troede jeg var ved at være godt igennem mit ”skrald”. Men Nej. Åbenbart ikke! En måned i Kroatien fik sat fut under endnu et par blindspots. Overskriften på turen var: Go With The Flow. Gør hvad du har lyst til. Når du har lyst til det.
Det lyder som en skøn og simpel opgave. Bare ikke for mig. Jeg ved fint, hvad jeg kan LIDE at foretage mig, hvad jeg elsker at spise og drikke, men hvad jeg LYST til, det var jeg ikke i stand til at svare på. Det rystede mig lidt. Hvordan kunne det være så svært?
Min glæde var stor, da jeg efter to uger kunne mærke (efter en fire timers vandring i bjergene), at jeg VIRKELIG havde LYST TIL en iskold fadøl. Den smagte skønt. Og måtte opfattes som et sundhedstegn: Der er ved at være kontakt.
Jeg forstår nu, i hvor udtalt grad jeg er hovedstyret og kontrolleret. Jeg lægger planer. Sætter regler og retningslinjer op for mig selv (og andre). I mange sammenhænge er det super godt. Jeg får gjort ting. Evnen til disciplin gør, at jeg får skrevet Fusionsfamilie-bøgerne og får lavet mine nye hjemmesider.
Det er bare ufedt på en ferie, hvor det handler om nydelse. At gøre hvad jeg har lyst til. For det er vel det, livet handler om? At få det bedste ud af det. Nyde, lære, udvikle os og ha’ det sjovt.
Vi kan kun virkelig nyde, når vi er villige til at give slip, lade Spindoktorhovedet få en pause og åbne os tillidsfuldt op for Universets magi.
I Kroatien tog jeg en beslutning om, kun at gøre ting fra en let og ubesværet energi. Sikke en forskel det gør! Jeg læner mig tilbage i tillid og slipper kontrollen. Vupti, så lander der to interviews. Vupti, den smukkeste nye hjemmeside på www.fusionfamily.us er snart færdig. Vupi, det smukkeste logo og den bedste nye webinar idé. Og jeg har HYGGET mig med det hele. Ingen knokleenergi.
Livet føles SÅ meget lettere og mine resultater SÅ meget bedre.
Jeg håber jeg har forstået det nu. Jeg koncentrerer mig om at nyde hver dag og bliver stadig bedre til at mærke, hvad jeg har lyst til, i stedet for at lade mit hoved diktere min dag.
No responses yet