Jeg er vokset op med en overbevisning om, at det er de voksne, der har livserfaringen og udlever deres visdom. Dé ved, hvordan livet skal leves. På den rigtige måde. Det er de voksne, der giver viden og lærdom videre til børn. ”Børn skal ses, men ikke høres” er et ordsprog, jeg tit hørte i min barndom. Jeg har aldrig følt, at jeg var interessant som barn. At jeg var værd at lytte til. At min mening talte. Jeg er opdraget i følelsen af, ikke at være et ”rigtigt” menneske, men et menneske ”på vej”. Indtil jeg blev et rigtigt menneske var det bare at suge til sig, fra de voksne autoriteter omkring mig. Hvis jeg gjorde som de gjorde. Sagde som de sagde, SÅ ville jeg klare mig godt. Det ville jeg jo gerne! Jeg kom bare aldrig til at føle mig som et rigtigt menneske, men som en, der stadig manglede at tage form. Da jeg var 30 år, følte jeg mig endnu ikke færdigudviklet og klar til indtage livet. Så mødte jeg min mand Jégwan! Oh god! Jeg var MÅLØS over, hvor meget hans børn fik lov at fylde i hans liv. Hvor meget han lyttede til dem. Hvor meget deres mening talte. Og hvor længe de måtte tale.

Jégwan betragtede sine børn som ligeværdige mennesker. Det var mindblowing for mig at opleve! Han anerkendte til fulde, at hans børn kom med en visdom, han kunne lære noget af. Børnene blev både set, hørt og anerkendt for de mennesker de var og det de stod for. De hvilede begge ret godt i sig selv. Det gjorde jeg ikke dengang! Derfor blev det en kæmpe udfordring for mig at være fusionsmor til 2 børn, der var mere følelsesmæssig moden, end jeg selv var.

Jeg var ca. 4 år inden i, da jeg lærte dem at kende. Mine reaktioner var som en 4-årig. Jeg blev provokeret, vred og gjorde dem forkerte. Virkeligheden var: Jeg var SÅ bange for dem. De skræmte mig med deres veludviklede sprog og deres ro.

Dengang forstod jeg ikke, at det handlede om mig. Ikke om dem. Jeg ved nu, at de flåede op i de gamle indre sår, som det nu var blevet tid til at heale. Børnene viste mig også de sider af mig selv, der havde brug for at blive integreret og balanceret, så jeg kunne blive hel.

What a ride! Stille og roligt begyndte jeg at trække mine projektioner hjem fra andre mennesker og lede efter visdommen i ALT det, der provokerede mig og gjorde mig vred. …..Rejsen er ikke slut endnu, men min 4-årig er vokset op og er blevet 40 år. Livet er blevet magisk og meget, meget lettere. Kig på dine egen børn og/eller fusionsbørn, hvad spejler de til dig? Hvad er det tid til du kigger på og transformerer?