Vi ønsker alle at have det godt. Både i vores krop, sjæl og sind. Hvad der føles godt og normalt for dig, er ikke nødvendigvis det der føles godt og normalt for mig. Det kommer an på vores udgangspunkt. Hvad vi er vant til. Hvad der er normen.

Normen er den følelse og tilstand, der primært dominerer vores liv. Vores uge. Velkendt og trygt. Positivt eller negativt. Vores (ubevidst) foretrukne tilstand.

En gang var normen for mig ”Irritation”. Understøttet af følelsen af en stor knude i maven. Sådan havde jeg det hver dag. Jeg troede alle følte det sådan og overvejede på intet tidspunkt, om jeg kunne få det anderledes. Bedre.

Jeg gjorde (helt ubevidst), hvad jeg kunne for at vande og gøde min foretrukne følelse ”Irritation”. Lavede de største dramaer ud af meget få ingredienser. Jeg havde mine ynglings scener, som jeg elskede at gentage. Igen og igen. Hvis tilskuerne prøvede at flygte, så låste jeg døren.

Jeg var den ukronede verdensmester. Jeg kunne spinde de vildeste historier ud fra et par enkelte stikord. Jeg var selvskreven til jobbet som politisk spindoktor.

Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at ”Irritation” blev stimuleret og kunne forblive intakt. Og det blev stadig hyppigere og hyppigere. Og med kortere interval. ”Irritation” blev mere og mere sulten og ville stimuleres i tide og utide. Det der foregik var helt ubevidst for mig.

Jeg havde intet øje for, hvordan jeg påvirkede min omverden.

Den lille stemme i mit baghovedet, der prøvede at råbe mig op og forklare, at min opførsel ikke var i orden, ignorerede jeg med den største arrogance. Jeg vidste bedre. Jeg skulle nok selv styre min verden. Det var jeg god til. Tak!

Det føltes ufatteligt godt, hver gang jeg fik ”Irritation” forløst. Hvilken lettelse. Ligesom en ventil, der blev åbnet og trykket blev lettet. Men de moralske tømmermænd bankede på. Højt og insisterende.

Jeg vidste ikke, at jeg kunne vælge noget andet. Jeg vidste ikke, at jeg overhovedet havde et valg. Det føltes ikke sådan.

En dag fik jeg sat stolen for døren. Jeg blev bedt om at finde ind til, hvorfor og hvordan ”Irritation” var blevet min foretrukne følelse.

Hold da op en rejse. Jeg spolede tilbage og kiggede på tankerne bag, der gav mig følelserne, der gjorde at jeg handlede og sagde, som jeg gjorde.

En dag forstod jeg, at jeg faktisk havde et valg. At jeg med bevidsthed og øvelse kunne vælge nye tanker, der ville give mig nye og mere positive følelser, der dermed ville give mig lyst til nye handlinger og ord.

Undervejs på min rejse fandt jeg også ud af, at jeg hele tiden havde forsøgt at tilpasse mig andre menneskers forventninger til mig. Hvoraf de fleste af dem, var nogle jeg selv havde opfundet. Og kun fandtes i mit hoved.

Jeg havde slet ikke lyttet til min egen indre GPS og fået sat grænser op for, hvad jeg ville være med til eller ej. Jeg var blevet helt væk fra min indre kerne og vidste ikke længere efter, hvad der var vigtigt for mig.

Jeg gik konstant ud over mine egne grænser og gjorde alt muligt, jeg slet ikke havde lyst til. Derfor var ”Irritation” blevet min foretrukne følelse.

”Irritation” gav mig ikke de tætte relationer jeg ønskede mig, så den måtte jeg stille og roligt skrue ned for, så den ikke dominerede mit liv. Opmærksomt og tålmodigt transformerede jeg den lidt efter lidt.

Samtidig øvede jeg mig i – stille og roligt – at styre efter min egen GPS, i stedet for andres. Sige til og fra i overensstemmelse med min indre kerne.

Hvilken lettelse og frihed jeg fik og stadig får mere og mere af, i takt med, at jeg aflægge mig de destruktive mønstre, der skaber afstand mellem mig og andre mennesker.

Måske kan du genkende min historie fra dit eget liv. Del gerne med dem, du mener, der kunne have glæde af dette blog indlæg.

Kærligst,

Charlotte